Sport4. april 2024

Dræbt i hjemlandet: Luke Fleurs er død

Den sydafrikanske fodboldspiller mistede onsdag livet efter at være blevet skudt
Luke Fleurs (i gult) under OL i Tokyo i 2021. 
Luke Fleurs (i gult) under OL i Tokyo i 2021.
 Foto: Silvia Izquierdo/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Styrtede for to uger siden: Nu er 23-årige han død

En tragisk nyhed har ramt sydafrikansk fodbold.

Kaizer Chiefs-profilen Luke Fleurs mistede livet onsdag.

Det bekræfter klubben på X.

Han blev 24 år.

– Det er med stor sorg, at vi kan annoncere Luke Fleurs' død. Vores tanker og bønner går ud til familie og venner, lyder det.

Ifølge flere internationale medier, heriblandt The Mirror, døde Chiefs-spilleren efter at være blevet skudt i Johannesburg.

Drabet skulle være sket i forbindelse med en bilkapring på en tankstation onsdag aften.

Her blev den tidligere landsholdsspiller skudt, inden han nåede at flygte fra stedet.

Luke Fleurs repræsenterede Sydafrika på flere ungdomslandshold.

Han var ligeledes med til OL i 2021, hvor han spillede fuld tid i alle holdets tre kampe.

Sponsoreret indhold