Annonce
Sport7 timer siden

DR afslører: Aphaca, Mumle, Medina skal spille til "Sport 2025"

Flere danske musikstjerner vil lægge vejen forbi Jyske Bank Boxen i Herning, når sporten skal hyldes ved "Sport 2025"
Der er lagt op til en brag af en aften, når "Sport 2025" løber af stablen til januar.
Der er lagt op til en brag af en aften, når "Sport 2025" løber af stablen til januar.
 Foto: Dan Mariegaard, Hanne Juul, Lars Møller/DR, Claus Fisker
Annonce

LÆS OGSÅ: Ida Søjborg dropper kvinder: Nu vil hun have en mand

Det vil ikke kun vrimle med store sportsnavne, når DR's "Sport 2025" løber af stablen i Jyske Bank Boxen til januar.

Aftenen vil nemlig også byde på musikalske indslag, og her vil danske stjerner som Aphaca, Mumle og Medina dukke op.

Det afslører DR i en pressemeddelelse.

Det bliver igen tv-værterne Josefine Høgh og Tina Müller, som skal stå i spidsen for prisshowet, hvor årets sportsbedrifter skal hyldes.

Her vil de tage publikum gennem en aften spækket med sport, ligesom de vil præsentere de danske kunstnere, som skal indtage scenen.

– Det bliver en kæmpe fest fyldt med uforglemmelige øjeblikke fra sportsåret, der er gået, når vi skal uddele sportens mest prestigefyldte priser ved 'Sport 2025'.

Annonce

- Vi er stolte af at bringe de største sportsprofiler og store danske musiknavne sammen til et brag af en aften fyldt med fest, følelser og fællesskab, siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sport.

Sidste år var det OL-guldvinderen Pernille Blume, der blev indskrevet i sportens Hall of Fame.
Sidste år var det OL-guldvinderen Pernille Blume, der blev indskrevet i sportens Hall of Fame.
 Foto: Claus Fisker

Undervejs vil der blive uddelt 12 priser i kategorier som "Årets sportsnavn", "Årets holdkammerat", "Årets træner" og "Årets hold".

Annonce

– Noget af det, vi er mest stolte af ved disse store sportsshows, er, at det også er en fejring af alle ildsjælene i den danske breddeidræt, der er med til at skabe fællesskaber. For uden dem var der ingen stjerner til at samle os og begejstre. Det er så utroligt fortjent, at de en aften som 'Sport 2025' også kommer helt frem i rampelyset og bliver hyldet sammen med de store stjerner, siger Anders Kern Boje.

Annonce

Traditionen tro vil der desuden blive udpeget et nyt medlem til den prestigefyldte Hall of Fame.

Sidste år var det den tidligere OL-guldvinder Pernille Blume, der skrev sig ind i den eksklusive klub som det 41. medlem.

'Sport 2025' sendes live på DR1 og DRTV lørdag den 3. januar 2026 klokken 21.00.

Annonce

Sponsoreret indhold