Sport13. september 2024 (opd. 13. september 2024)
Disney afslører: Hyrer Flemming Povlsen og Christian Poulsen
Disney+ har fået styr på ekspertholdet, når de viser de danske hold i europæisk fodbold i denne sæson
Af Ritzau

Christian Poulsen bliver ekspert på Disney+.
Foto: Ritzau ScanpixDe tidligere landsholdsspillere Flemming Povlsen, Christian Poulsen og Michael Gravgaard skal være med til at dække FC Midtjylland og FC Københavns kampe i Europa.
Streamingtjenesten Disney+, der har købt rettighederne til Europa League og Conference League, har fredag således præsenteret sit hold til dækningen, og det er en blanding af kendte og knap så kendte ansigter.
Povlsen, Poulsen og Gravgaard samt Mikkel Bischoff er en del af teamet som medkommentatorer eller studieeksperter, ligesom den tidligere kvindelige landsholdsspiller Rikke Sevecke er det.
Journalist og tv-vært Thomas Skov Gaardsvig bliver studievært, og som hovedkommentatorer har man hyret Zak Egholm og Jonas Schwartz.
Opdateres ...