Sport25. juli 2025

Derfor kører Jonas Vingegaard i den prikkede bjergtrøje

Jonas Vingegaard er fredag iført den prikkede bjergtrøje, selvom han ikke fører konkurrencen
Hvorfor kører Jonas Vingegaard i bjergtrøjen, når han ikke fører konkurrencen?
Hvorfor kører Jonas Vingegaard i bjergtrøjen, når han ikke fører konkurrencen? Læs hvorfor her.
 Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Brian Holm er ikke i tvivl: Håbet er slukket

Hvorfor kører Jonas Vingegaard i den prikkede bjergtrøje på 19. etape af Tour de France?

Det er nok et spørgsmål flere stiller op til fredagens forkortede bjergetape, hvor danskeren er iført den prikkede bjergtrøje.

Danskeren ligger før fredagens etape nummer to i det klassementet om Tourens prikker bag den evige rival Tadej Pogacar.

Men fordi sloveneren også kører i den gule førertrøje, så bliver bjertrøjen lånt ud til konkurrencens nummer to - altså Jonas Vingegaard.

Danskeren lå nummer fire i bjergkonkurrencen før torsdagens kongeetape, men Vingegaard fik - med al sandsynlighed uden at gå efter dem - samlet nok point sammen til gå forbi både Thymen Arensman og Lenny Martinez.

Den eneste, der benhårdt har kørt efter bjergtrøjen, er den franske klatrer Lenny Martinez, der dog blev fratrukket otte point i konkurrencen, da han fik lige lovligt meget hjælp af sin bil.

Franskmanden skal virkelig på pointtogt, hvis han vil have trøjen tilbage.

Se hvorfor han fik fratrukket point her.

På fredagens 19. etape kan der hentes maksimalt 40 point i bjergkonkurrencen, så det er ikke umuligt for Jonas Vingegaard at gå forbi Pogacar i konkurrencen - det bliver dog svært for danskeren at slippe af med sloveneren, der har set urørlig ud i år.

Sponsoreret indhold