Sport23. december 2022

Den tidligere verdensmester George Cohen er død

Han blev 83 år
George Cohen var med til at vinde det første og indtil nu eneste verdensmesterskab til England. Det var tilbage i 1966.
George Cohen var med til at vinde det første og indtil nu eneste verdensmesterskab til England. Det var tilbage i 1966.
 Foto: Anthony Devlin/PA Images/Ritzau Scanpix

Det bekræfter England Football på deres hjemmeside.

George Cohen var med til at vinde verdensmesterskabet med England i 1966 på hjemmebane.

England slog Vesttyskland i finalen med 4-2. Cohen spillede hele kampen, ligesom han spillede fuld tid i resten af Englands kampe ved slutrunden.

George Cohen spillede højreback og var desuden viceanfører på landsholdet, da England vandt deres første og til nu eneste verdensmesterskab i fodbold.

George Cohen spillede 37 landskampe for England.

Han spillede, ifølge Transfermarkt, 459 kampe for London-klubben Fulham.

I 2016 hejste klubben en statue af ham ude foran deres stadion, Craven Cottage

Sponsoreret indhold