Annonce
Sport5 timer siden (opd. 5 timer siden)

Den tidligere danske NHL-stjerne Mikkel Bødker køber luksusvilla for mere end 20 millioner

Efter et vellykket hussalg i Lyngby rykker ishockeyikonet Mikkel Bødker nu teltpælene op. Sammen med hustruen Mathilde Bødker har han investeret i en eksklusiv ejendom i det nordsjællandske. Og det er parrets hidtil dyreste danske hushandel
Mikkel Bødker og hustruen Mathilde rykker nu ind i et af Nordsjællands dyreste kvarterer.
Mikkel Bødker og hustruen Mathilde rykker nu ind i et af Nordsjællands dyreste kvarterer.
 Foto: Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Mikkel Bødker smider kæmpe millionbeløb for pragtvilla

Den pensionerede ishockeyprofil Mikkel Bødker, 36, fortsætter med hushandlerne på det nordsjællandske boligmarked.

Sammen med hustruen Mathilde Bødker, 36, har han netop erhvervet en omfattende ejendom i Holte til en pris på lige over 20 millioner kroner.

Overtagelsen af det nye hjem er sat til senere i denne måned, hvor parret overtaget luksushuset på en ugeneret grund i et af landets mest eftertragtede kvarterer.

Ejendommen rummer knap 300 kvadratmeter bolig og en omfattende underetage på 164 kvadratmeter.

Annonce

Investeringen sker i kølvandet på salget af parrets tidligere villa i Kongens Lyngby. Her indbragte handlen 16,9 millioner kroner, hvilket sikrede en gevinst på 1,2 millioner kroner før udgifter til eventuel istandsættelse.

Salget i Lyngby blev officielt tinglyst tidligere på måneden.

Efter karrierestoppet i 2023 har den tidligere landsholdsstjerne haft succes med flere ejendomshandler.
Efter karrierestoppet i 2023 har den tidligere landsholdsstjerne haft succes med flere ejendomshandler.
 Foto: Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix

Bødker har de seneste år markeret sig som en aktiv spiller på ejendomsmarkedet. Tidligere har han realiseret store gevinster på både et sommerhus i Hornbæk og en lejlighed i det centrale København.

Den nye investering i Holte er dog parrets hidtil største boligkøb herhjemme.

Annonce

Den nye ejendom er placeret på en stor grund, der inkluderer parklignende arealer og en privat sø. Indvendigt byder boligen på fem værelser og fire badeværelser, mens kælderen blandt andet rummer en vinkælder.

Selvom prisskiltet var i den høje ende, lykkedes det parret at forhandle et nedslag i prisen. Handlen endte således med en rabat på en halv million kroner i forhold til den oprindelige udbudspris.

Mikkel Bødker indstillede i øvrigt sin aktive karriere i 2023 efter mere end et årti i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Her repræsenterede han store klubber som Arizona Coyotes og San Jose Sharks, ligesom han var en bærende kraft på det danske landshold gennem otte VM-slutrunder.

Annonce

Sponsoreret indhold