Sport11. juni 2024

Den fransk landsholdsspiller Benoît Kounkoud er fundet skyldig i seksuel krænkelse

Håndboldspilleren Benoît Kounkoud er blevet idømt en bøde for en hændelse på en natklub i januar – han var tidligere mistænkt for forsøg på voldtægt
France's Benoit Kounkoud celebrates his score during the Men's European Handball Championship match for 3rd place between Denmark and France in the MVM Dome arena in Budapest, Hungary, on January 30, 2022. Attila KISBENEDEK / AFP
Benoît Kounkoud er fundet skyldig i at krænke en pige seksuelt. Han er idømt en både på 4100 euro. I første omgang blev han sigtet for forsøg på voldtægt, men det har den efterfølgende eftersøgning altså ikke kunne påvise.
 Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

I januar kunne Frankrig lade sig krone som Europas håndboldkonger, da de slog Danmark i EM-finalen.

Men til den efterfølgende fest opførte en af landsholdsspilerne sig som alt andet end en mester.

På en natklub nær Champs-Élysées blev fløjspilleren Benoît Kounkoud anholdt.

I første omgang lød anklagerne på, at sportsmand angiveligt skulle have taget bukserne ned og forsøgt at voldtage en ung pige.

Tirsdag er der så faldet dom i sagen, hvor Benoît Kounkoud er kendt skyldig, men hverken for voldtægt eller forsøg på det.

I stedet er han idømt en bøde på 4100 euro, omkring 30.000 kroner, for seksuel krænkelser mod pigen.

Det skriver det franske medie L’Equipe.

Ifølge mediet skal Benoît Kounkoud have erkendt sig skyldig i forbrydelsen.

Bøden har i første omgang ikke fået betydning for landsholdskarrieren, da fløjspillerne stadig er en del af truppen, som senere på sommeren skal forsøge at vinde endnu en OL-medalje til Frankrig.

Sponsoreret indhold