Sport21. april 2023

Den 34-årige sportsstjerne Liam Hendricks er kræftfri

Baseballspilleren Liam Hendricks fik konstateret kræft tidligere i år
Liam Hendriks har ekstra god grund til at juble i disse dage. Han er nemlig blevet kræftfri!
Liam Hendriks har ekstra god grund til at juble i disse dage. Han er nemlig blevet kræftfri!
 Foto: ASSOCIATED PRESS

I januar fik han beskeden, ingen ønsker.

Han fik konstateret kræft.

Liam Hendricks, der i dag er 34 år, fik konstateret lymfekræft, og han påbegyndte behandlingen med det samme.

Det var utvivlsomt et hårdt slag for Hendricks, der til dagligt gør sig den Major League Baseball, hvor han tørner ud for Chicago White Sox.

Men allerede nu – lidt mere end fire måneder efter diagnosen – deler han en fantastisk nyhed.

– Det er officielt. Jeg er kræftfri, skriver Hendriks på Instagram.

Den australske pitcher var på ingen måde alene i kampen mod kræft.

Familien, klubben og hele baseballverdenen var bag ham.

Men stjernen fremhæver alligevel en person.

Nemlig hustruen Kristi.

– Du kom til hver eneste aftale. Du holdt min hånd hvert skridt på vejen. Du var min stemme for selvtillid og sørgede altid for, at jeg følte mig elsket og tryg igennem det hele. Jeg elsker dig, skriver han.

Hendriks har spillet i MLB i 12 år, og han tog skridtet til USA tilbage i 2011.

Han er tredobbelt All-Star i verdens bedste liga.

Sponsoreret indhold