Sport25. november 2023

Deler smukt foto: Andreas Kron er blevet gift

Det kører som smurt for cykelrytteren, der torsdag blev gift med sin Ida
Andreas Kron har nu både trofæ og vielsesring.
Andreas Kron har nu både trofæ og vielsesring.
 Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Andreas Kron tager etapesejr i Vueltaen

Smilet hos 25-årige Andreas Kron er nok ekstra bredt for tiden.

På sin Instagram afslører Lotto Dstny-rytteren, at han torsdag blev gift med sin forlovede Ida Hemmingsen, der nu også bærer efternavnet Kron.

Vuelta a España-etapevinderen har delt et smukt foto af ham og hustruen i kirken og kommer måske også med et hint om, hvorfor de blev gift på en torsdag:

– 23.11.2023, skriver han til billedet og afslører, at det er en særligt flot dato, der nu er deres bryllupsdag.

Det vælter ind med lykønskninger til parret: Den belgiske cykelstjernen Maxim Van Gils har blandt andet skrevet "Congrats", ligesom Brian Holm har sendt to hjerte-emojis afsted mod parret.

Etapesejr og bronze

I det hele taget har 2023 været et godt år for Kron, der altså kan fejre sejre både i det private og professionelle.

I august tog han sejren i 2. etape af Vuelta a España, og i juni blev det til bronze i DM i linjeløb.

Sponsoreret indhold