Sport30. januar 2024

Deler babylykke: Nicolaj Thomsen er blevet far

Den tidligere FCK-spiller og kæresten Emma er blevet forældre, det afslører Nicolaj Thomsen på Instagram
Nicolaj Thomsen er blevet lidt af en kultspiller i den hypede Københavner-klub B93. Blandt andet takket være sin karakteristiske frisure og tøjstil. 
Nicolaj Thomsen er blevet lidt af en kultspiller i den hypede Københavner-klub B93. Blandt andet takket være sin karakteristiske frisure og tøjstil.
 Foto: Ritzau Scanpix

Boldklubben af 1893 er anno 2024 bedst kendt for tre ting: Naturvin, veganske-wraps og Nicolaj Thomsen.

Den tidligere FCK-spiller kan nu skrive en ny titel på CV'et, som allerede tæller fodboldspiller og iværksætter. 30-årige Nikolaj Thomsen er nemlig blevet far.

Den nordjyske ærkekøbenhavner afslørede mandag aften, at han og kæresten Emma er blevet forældre. I et opslag på Instagram, har midtbanespilleren delt flere billeder af parrets guldklump:

"hej verden :-))", skriver Thomsen i billedteksten og afslører umiddelbart ikke, om der er tale om en lille dreng eller pige.

Thomsens venner og bekendte strømmer lige nu til kommentarfeltet for at ønske de nybagte forældre tillykke. Blandt andet de tidligere Superligakollegaer Mathias 'Zanka' Jørgensen, Kalle Johnsson og Lucas Andersen.

Der er endnu et par uger til, at 1. division sparker gang i forårssæsonen, hvilket betyder, at 30-årige Thomsen får lidt ekstra tid med familien, inden weekenderne igen byder på away-ture rundt i det danske land.

Ved siden af at spille fodbold i B.93, driver Nicolaj Thomsen tøjbutikken Another Aspect.

Sponsoreret indhold