Sport3. juni 2025

David Coote blev suspenderet efter "sniffevideo": Nu arbejder han som leveringsbud

Fodbolddommeren har fundet sig en helt anden boldgade
David Coote har fået nyt job. 
David Coote har fået nyt job.
 Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Den engelske topdommer David Coote endte i noget af en shitstorm i efteråret, da han blev set på video kalde den tidligere Liverpool-manager Jürgen Klopp for en "en arrogant, tysk cunt".

Værre blev det, da der kort efter kom en endnu en kompromitterende video ud af fodboldommeren - denne gang sad han og sniffede noget, der til forveksling lignede kokain.

Det kastede en række kedelige konsekvenser af sig, heriblandt en fyring af det engelske dommerforbund og 16 måneder lang suspendering fra UEFA.

Her et halvt år senere kan man jo passende sidde og undre sig over, hvad 42-årige Coote får tiden til at gå med, når han nu ikke rejser verden rundt med en dommerfløjte i mundvigen.

Men fortvivl i så fald ej. The Sun har svaret.

I hjembyen Newark i England fik et par nemlig lidt af en overraskelse, da de fik leveret en pakke af Coote, der tilsyneladende har fået en tjans som leveringsbud.

- Jeg prøver bare at tjene til dagen og vejen, skulle han have sagt ifølge mediet.

- Jeg prøver at komme videre og genvinde en følelse af ansvar og mening.

I kølvandet på sniffeskandalen er Coote desuden sprunget ud som homoseksuel.

- Jeg skjulte mine følelser som ung dommer, og jeg skjulte også min seksualitet. Det er en god kvalitet som dommer. Men det er en forfærdelig kvalitet som menneske, og det medførte forskellige former for adfærd, fortalte han blandt andet.

Du kan læse mere om det her.

Sponsoreret indhold