Annonce
Sport12. dec. 2023

Danskerne elsker kvindelandsholdet: Smadrer "Valdes Jul"

Seerne er væltet ind, når kvindelandsholdet har været i kamp under VM-slutrunden
Det danske landshold har tiltrukket et imponerende antal seere. 
Det danske landshold har tiltrukket et imponerende antal seere.
 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Landsholdet tæsker "Vild med dans" og "Den store bagedyst"

De har leveret flot på banen indtil videre, og mandag aften sikrede det danske kvindehåndboldlandshold førstepladsen i hovedrundepuljen og deraf også en plads i kvartfinalen.

Men det er ikke kun når det kommer til skruebolde og flotte redninger, at håndboldkvinderne præsterer.

Det gør de også, når det kommer til at samle den danske befolkning. Mange har i hvert fald tunet ind i håndboldfrekvenserne, når der har været landskampe i flimmerkassen – også flere, end når den nyaktuelle og populære julekalender "Valdes Jul – Skovens Vogter" er blevet vist den seneste uge.

Det viser tal fra analysevirksomheden Nielsen,

Således var det tre mest sete programmer i Danmark i sidste uge alle sammen landskampe.

Sejren mod Polen lørdag aften topper listen med 1,117 millioner seere, imens kampene mod Rumænien og Japan fulgte trop med ligeledes over én million seere.

Lidt længere nede på listen ligger så ugens syv afsnit af "Valdes Jul", der ligger mellem 500.000 og 600.000 seere.

Nu går VM-turneringen så ind i den afgørende fase med kvartfinaler, semifinaler og finale.

Danmark møder onsdag Montenegro i kvartfinalen.

Vindes den kamp, så venter vinderen af kampen mellem Norge og Holland i semifinalen.

Annonce

Sponsoreret indhold