Sport23. juli 2024 (opd. 5. september 2024)
Danske Sofie Bredgaard skifter til Fiorentina
Landsholdsspilleren Sofie Bredgaard skifter til Fiorentina efter to år i svenske FC Rosengård
Af Ritzau

Sofie Bredgaard, der her deltager til daværende prins Christians 18-års fødselsdag, flytter fra Sverige til Italien, da hun skal spille for Fiorentina den kommende sæson.
Foto: Hanne Juul Sofie Bredgaard skal fremover slå sine folder i Italien.
Den danske landsholdsspiller skifter således fra svenske FC Rosengård til Fiorentina.
Det skriver den italienske fodboldklub på sin hjemmeside.
22-årige Bredgaard nåede at spille to år for Rosengård, hvor hun blandt andet har været med til at vinde et svensk mesterskab og en pokaltitel.
Midtbanespilleren har tidligere spillet for Linköping i Sverige, som hun skiftede til fra københavnske B93.
På landsholdet er det blevet til 15 optrædener siden debuten i april 2022. Bredgaard var senest i aktion for nationalmandskabet i de to EM-kvalifikationskampe tidligere i juli, hvor landsholdet sikrede kvalifikation til EM.