Sport26. januar 2024

Dansk guld giver milliongevinst til danskerne

Der er stor tro på dansk triumf ved EM i håndbold i den danske befolkning
Hvis Mikkel Hansen og Mathias Gidsel sammen med resten af holdkammeraterne lever op til favoritværdigheden ved EM, står danske kunder hos Danske Spil til en større gevinst. nbsp;
Hvis Mikkel Hansen og Mathias Gidsel sammen med resten af holdkammeraterne lever op til favoritværdigheden ved EM, står danske kunder hos Danske Spil til en større gevinst.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danske Spil står lige nu til at miste en million kroner, hvis det danske herrelandshold i håndbold går hele vejen ved EM i Tyskland.

Sådan lyder meldingen fredag morgen fra spilselskabet, der har modtaget mange spil på dansk triumf i finalen – til trods for at aftenens kamp mod Tyskland blot er semifinale.

– Det er ikke fordi, vi er arrogante. Det danske landshold er simpelthen bare i en klasse for sig ved dette EM. Og det kan blive mere og mere udpræget mod slutningen af turneringen, hvor skader og træthed begynder at spille mere ind:

– Der er det en kæmpe fordel at have så bred en trup, som Danmark har. Og bare for en god ordens skyld, før aftenens semifinale: Vi er ret sikre på, at Danmarks brede trup til enhver tid trumfer Tysklands hjemmebanefordel, siger Mads Mortensen, der er oddssætter hos Danske Spil.

Spiller man lige nu på Danmark som vinder af den samlede turnering, får man pengene 1,65 gange igen.

Frankrig er udset som største konkurrent. En sejr til de mørkeblå vil give 3,60 gange pengene igen.

Den gode nyhed for Danmark til aftenens kamp er, at Tyskland bliver spået de ringeste chancer for guld.

Hele 12 gange pengene tilbage får man, hvis hjemmebaneholdet går hele vejen.

Sponsoreret indhold