Sport27. december 2022

Dansk fodboldspiller er i familie med Beyoncé: – Den er god nok

Den dansk-amerikanske professionelle fodboldspiller Ryan Johnson Laursen er langt ude i familie med Beyoncé
Beyoncé og danske Ryan Johnson Laursen i familie.
Beyoncé og danske Ryan Johnson Laursen i familie.
 Foto: MEGA/Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Der kan virke meget, meget langt fra det verdenskendte ikon Beyoncé til lille Danmark, men der er faktisk ikke så langt alligevel.

Den danske fodboldspiller Ryan Johnson Laursen, der har en fortid i fynske OB, er nemlig i familie med den Beyoncé.

– Den er god nok. Det er langt ude. Men det er min oldefars brors barnebarn. Så min mors grandkusine og min grand-grand kusine, fortæller Ryan Johnson Laursen til SE og HØR om sin snørklede forbindelse til Beyoncé.

Og det har desværre været svært for Ryan, der er halvt amerikaner, og hans side af familien at holde kontakten til Beyoncé-siden.

– Da min oldefar døde, røg kontakten. Men min mor har stadig forbindelse til deres side af familien på Facebook uden dog at have direkte kontakt til Beyoncé, fortsætter han.

Ryan Johnson Laursen har kontrakt med Sønderjyske indtil 31. december. Hvad han skal i det nye år, er stadig ikke sikkert.
Ryan Johnson Laursen har kontrakt med Sønderjyske indtil 31. december. Hvad han skal i det nye år, er stadig ikke sikkert.
 Foto: Kent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Det betyder også, at Ryan og familien aldrig har mødt verdensstjernen, og der er ikke faldet nogle koncertbilletter eller andet godt af til dem.

– Det er faktisk lidt vildt, men nej ingenting, siger han med et smil.

Første gang at Ryan Johnson Laursen fandt ud af, at han var i familie med Beyoncé, var i 2006, hvor hans mor og søster var i Louisiana i USA til begravelse, hvor Beyoncés familie også var med.

Det var sådan, de fandt ud af det.

Beyoncé brød for alvor i gennem på den helt store scene som en tredjedel af Destinys Child i 1999 med hittet “Bills, Bills, Bills”.

Solokarrieren tog for alvor fart tre år før, Ryan Johnson Laursen og familien fandt ud af, at de var relateret til sangere, i 2003 med hittet “Crazy in Love” med kæresten Jay-Z.

Ryan Johnson Laursen har siden august 2022 spillet for 1. divisionsklubben Sønderjyske efter flere år i Superligaen.

Tidligere på ugen skrev Bold.dk, at han ikke har forlænget aftalen med Haderslev-klubben, og derfor skal han nu på udkig efter en ny arbejdsgiver i det nye år. Og selv om fremtiden ikke er på plads endnu, så er Ryan Johnson Laursen selv meget rolig.

– Jeg har intet på plads endnu. Men jeg går på juleferie med ro i maven, og så ser jeg på, hvad der skal ske, når vi kommer over på den anden side af nytåret, fortæller han til SE og HØR.

Sponsoreret indhold