Annonce
Sport16. sep. 2023

Dansk double taber tæt kamp i tre sæt

Presset var massivt på Christian Sigsgaard og Johannes Ingildsen inden lørdagens kamp, hvor et nederlag ville betyde endegyldigt farvel til drømmen om Davis Cup Finals
Christian Sigsgaard og Johannes Ingildsen leverede en brav kamp mod Brasilien.
Christian Sigsgaard og Johannes Ingildsen leverede en brav kamp mod Brasilien.
 Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Annonce

Trods en heroisk indsats af den danske duo, løb Brasilien i sidste ende med sejren.

Sådan gik det

Holger Rune havde fået smilet tilbage på læberne efter fredagens skuffende nederlag, og gjorde sit til at opildne hallens tilskuere med tilråb og klapsalver. Engagementet var ikke til at tage fejl af – han kunne faktisk slet ikke sidde stille hele første sæt.

Danskerne kom fint for land og lykkedes uden problemer med at holde serv til 1-0. Generelt var den danske duo godt med i Brasiliens servepartier.

Ved stillingen 4-3 begyndte spændingen for alvor at indfinde sig. Danskerne kom på 40-15 og tilspillede sig to breakbolde. Men brasilianerne var ikke sådan at ryste. De vandt i stedet de næste fire point og tog partiet.

Annonce

Da scoren viste 5-4 til Danmark, lå presset på Alves og Matos, der skulle serve for at blive i kampen. Det lykkedes blandt andet takket være et servees fra Alves, og Brasilien tog partiet rent, 5-5.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-16/20230916-130504-l-1920x1280we.jpg
Den danske bænk gjorde deres til at hjælpe holdkammeraterne.
 Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Danskerne fortsatte det flotte spil og satte Brasilien under pres. Det sikrede dem et tiebreak Efter en shaky start, kom danskerne tilbage og bragte sig på 3-3, der blev til 4-3 – og nu vågnede hallen for alvor.

Annonce

5-4 blev til 6-4 og to sætbolde til Danmark. Den første blev misbrugt, men muligheden levede fortsat. Og så kom den – Danmark bragte sig på 1-0 i sæt, og Royal Stage kvitterede med øredøvende jubelbrøl.

Kæmpede bravt

Danskernes skarpe koncentration og høje niveau var nu dalet en smule. Det lykkedes ikke at bryde tilbage, og brasilianerne bragte sig foran 4-1.

Annonce

Men Sigsgaard og Ingildsen kom flot tilbage i kampen, og kæmpede for at blive i sættet. Danmark fik flere breakmuligheder, og efter et par nervepirrende mislykkedes forsøg, kom det, og så stod det pludselig 5-5.

Desværre lykkedes ikke denne gang at tvinge sættet ud i et tiebreak. 7-5 til Brasilien og et tredje sæt ventede.

Afgørelsens time

Ved stillingen 0-3 i tredje sæt, så det svært ud igen, men som det var tilfældet i andet sæt, nægtede Sigsgaard og Ingildsen at overgive sig uden kamp. Med næb og kløer kæmpede de sig tilbage på 3-3.

Annonce

Ved 5-4 var danskerne nede 0-40 i egen serv, men de ville bare IKKE slippe taget i kampen. På heroisk vis kæmpede de sig tilbage og vandt de næste fem point.

Det lykkedes begge mandskaber at holde serv, og som om opgøret i sig selv ikke havde været spændende nok, så skulle det hele afgøres i en matchtiebreak.

Danskerne afværgede fem matchbolde – men i sidste ende blev de danske fejl afgørende. Brasilien tog sejren 7-5, 5-7, 6-7 i Hillerød.

Danmark har derfor ikke længere mulighed for at spille sig med til Davis Cup finals i 2024.

Annonce

Sponsoreret indhold