Danmark er i kvartfinalen: Her er vejen til guldet

Både den indledende runde og hovedrunden er nu færdigspillet, og Danmark har sikret sig en billet til kvartfinalen ved VM.
Skal det blive til den helt store triumf, så kræver det tre sejre mere. Det første i kvartfinalen på onsdag.
Få her overblikket over, hvordan den danske vej til guldet ser ud:
Kvartfinalen
Danmark ved allerede nu, at det er Montenegro, der venter i kvartfinalen.
Montenegro blev nummer to i en af de andre hovedrundepuljer efter Sverige.
Kampen spilles onsdag aften.
Semifinale:
Skulle det lykkes Danmark at besejre Montenegro, så bliver det pludselig væsentlig hårdere i semifinalen.
Her vil vinderen af opgøret mellem Norge og Holland nemlig vente.
Norge endte nummer to i deres hovedrundepulje efter nederlag til Frankrig.
Det resultat gjorde det muligt for Danmark og Norge at mødes allerede i semifinalen.
Holland har fortsat til gode at tabe ved dette VM.
Finalen:
Her vil Danmark i så fald krydse med det bedste af de fire hold fra de to resterende kvartfinaler.
Her møder Sverige og Tyskland hinanden samt Frankrig og Tjekkiet.
Både Sverige og Frankrig er ubesejrede indtil videre i turneringen.