Daniel Agger husker tilbage på svær Liverpool-tid: - Det har været hårdt
Det er ikke den værste periode at være Liverpool-fan. Nok heller ej et Liverpool-koryfæ.
For små uger to uger blev mesterskabet en realitet, og stemningen i og omkring klubben har været ekstatisk lige siden.
Den øjeblikkelige succes glæder naturligvis også den tidligere Liverpool-dansker Daniel Agger, der også har planlagt at give sin gamle klub et besøg, når mesterskabet skal fejres.
Det fortæller han til SE og HØR, da han fredag var med til at åbne Liverpool FC's nye fanshop i hjertet af København.
- Jeg skal da være lidt med i næste weekend derovre, så jeg glæder mig til at mærke stemningen, og jeg tror, der kommer mange mennesker til byen. Det har jeg i hvert fald hørt.
Selvom det er over ti år siden, at Agger forlod Liverpool efter et lille årti i den røde trøje, så husker fansene ham stadig tydeligt.
Han kan i hvert fald ikke få lov til at gå gaden uden at blive passet op af fans.
- Det kan jeg heller ikke (gå i fred på gaden, red.), men det er positivt, og det er dejligt at være derovre. Klubben har været så stor en del af mit liv i så mange år, så jeg har det godt, når jeg er derovre.

Det blev ikke til et mesterskab for Agger i løbet af tiden i Liverpool, men han husker alligevel tilbage på en fantastisk tid.
Så fantastisk, at han har svært ved et vælge en særlig ting, der har været den bedste.
- Der er mange ting, men hvis jeg skal vælge én ting, så tror jeg, det var oplevelsen af at skrive under og komme ud til pressen efterfølgende. Jeg havde slet ikke forventinger til, at det ville blive så stort, og at der ville være så mange. Så er det også en stor oplevelsen bare at have været i klubben i ni år med så mange fede minder. Det har først ramt mig efter, hvor stort det har været at spille Champions League- FA Cup, og Liga Cup-finaler.
Så har der til gengæld også været tider, hvor det ikke har været lige sjovt.
- Der var perioder i løbet af min Liverpool-tid, hvor holdet ikke var godt nok, og at klubben ikke var et godt sted, men det kom vi over, og det er også derfor, klubben er et godt sted i dag. Det tager tid at bygge et hold op, og det har været hårdt nogle gange, men vi er altid kommet over det.
Mesterskabet i år var nummer tyve i rækken for Liverpool.
Daniel Agger nåede selv at spille 232 kampe for klubben.
Han nåede at vinde en Liga Cup og en Super Cup med klubben.
Se hele interviewet med Daniel Agger i videoen over artiklen