Sport20. september 2023

Dan Rachlin og familien i dilemma: Datteren fylder 18 samme dag, som FC København spiller Champions League

Dan Rachlins datter fylder 18 år samme dag, som FCK møder Galatasaray i Tyrkiet, så udebanetur sydpå bliver det ikke lige til i denne omgang for ham og familien
Dan Rachlin får ikke tid til at tage på udebanetur til Istanbul, når FCK møder Galatasaray onsdag. Datteren, Filippa, fylder nemlig 18 år.
Dan Rachlin får ikke tid til at tage på udebanetur til Istanbul, når FCK møder Galatasaray onsdag. Datteren, Filippa, fylder nemlig 18 år.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Radioværten Dan Rachlin er fast mand i Parken til FC Københavns kampe og har været det siden 1996, og det hænder da også, at han er at finde på udebaneafsnittet, når hovedstadsklubben spiller andre steder end på hjemmebanen.

Onsdag møder FCK så tyrkiske Galatasaray i den første kamp af Champions League-gruppespillet på udebane, men denne gang bliver det uden Dan Rachlin på lægterne. Det er der en helt særlig årsag til.

– Nej, jeg skal ikke til Tyrkiet. Vores datter bliver 18 i morgen, så det ville alligevel være noget af et move, fortæller Dan Rachlin til SE og HØR.

Og det er på trods af at datteren også er stor FCK-fan.

– Det er lidt et dilemma for kampen er mellem nogle forskellige fejringer af hende. Men hun er også selv kæmpe FCK-fan, så hun er ikke uinteresseret i, hvad der foregår, fortæller han.

FC København er havnet i gruppespil med Galatasaray og så de to giganter Bayern München og Manchester United, der har Christian Eriksen og Rasmus Højlund på holdet.

Og der bliver da tid til en enkelt tur til udlandet, når FCK møder Bayern München.

– Vi tager til München. Det er en by vi ikke har været ret meget i. Jeg tager med min datter og et par af mine sønner. Det er et stadion, jeg gerne har ville se i lang tid nu, forklarer Dan Rachlin.

Galatasaray og FC København spiller onsdag aften den tidlige Champions League-kamp. Den starter klokken 18.45.

Sponsoreret indhold