Annonce
Sport7 timer siden

Cristiano Ronaldo slår fast: Ikke ved at lægge støvlerne på hylden

Cristiano Ronaldo forventer at score mål nummer 1000 inden for et år eller to, hvis han undgår skader
Af: Ritzau
Han fylder 41 år til februar, men Cristiano Ronaldo har ikke planer om at stoppe karrieren inden for den nærmeste fremtid. Han vil som minimum gerne nå at score 1000 mål i karrieren. Han mangler 44 for at nå det.
Han fylder 41 år til februar, men Cristiano Ronaldo har ikke planer om at stoppe karrieren inden for den nærmeste fremtid. Han vil som minimum gerne nå at score 1000 mål i karrieren. Han mangler 44 for at nå det.
 Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo fylder 41 år i februar, men selv om han har nået en høj fodboldalder, har han ikke i sinde at stoppe karrieren lige foreløbig.

Han vil runde en markant milepæl, før han lægger støvlerne på hylden.

Ifølge Reuters står han noteret for 956 mål i professionelle fodboldkampe, og han ønsker at nå op på 1000 scoringer i løbet af det næste år eller to, før han går på fodboldpension.

Det siger han ved en stor galla i Dubai.

- Det er hårdt at blive ved med at spille fodbold, men jeg er meget motiveret. Alle ved, hvad mit mål er. Jeg vil vinde trofæer, og jeg vil score 1000 mål. Hvis jeg ikke får nogen skader, vil jeg nå derop i løbet af et år eller to, siger Cristiano Ronaldo ifølge Reuters.

Han har scoret 450 mål for Real Madrid, mens han står noteret for over 100 scoringer for både Manchester United, Juventus, Al-Nassr og det portugisiske landshold. I karrierens spæde år blev det til en håndfuld mål for Sporting i hjemlandet.

Annonce

Hans lukrative kontrakt med saudiarabiske Al-Nassr løber frem til sommeren 2027. Cristiano Ronaldo er åben for at spille endnu længere end det - også hvis det kræver et klubskifte.

- Min passion for spillet er skyhøj, og jeg har lyst til at blive ved. Det betyder ikke noget for mig, hvor jeg spiller - om det er i Mellemøsten eller i Europa. Jeg har altid elsket at spille fodbold, og jeg agter at blive ved, siger han.

Tirsdag kan Cristiano Ronaldo tage endnu et skridt mod mål nummer 1000, når Al-Nassr skal i aktion i den saudiarabiske liga.

Annonce

Sponsoreret indhold