Sport16. juni 2023

Conor McGregor anklaget for seksuelle overgreb

Episoden fandt angiveligt sted på et toilet tidligere på måneden
Politiet er fortsat i gang med at efterforske episoden.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske episoden.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Går helt galt: Conor McGregor sender maskot på hospitalet

Voldsomme beskyldninger rettes nu mod Conor McGregor.

For den 34-årige UFC-stjerne bliver nu anklaget for seksuelle overgreb på en kvinde, der fandt sted 9. juni på et toilet under en NBA-kamp.

Det skriver amerikanske TMZ.

Ifølge et brev fra kvindens advokat, der er blevet sendt til NBA, og som TMZ har indhentet, skulle McGregor have tvunget kvinden ind på toilettet, som UFC-stjernen og hans sikkerhedsvagter allerede var inde på.

Videre står der i brevet, at McGregor nægtede at lade kvinden gå og tvang hende til at have oralsex.

McGregor afviser selv alle anklager, men politiet er fortsat i gang med at efterforske episoden, som kvinden beretter om.

Anklagerne mod McGregor kommer fra samme aften, hvor han i forbindelse med NBA-finalekampen mellem Miami Heat og Denver Nuggets sendte en maskot på hospitalet.

McGregor var med til at stå for pauseunderholdningen, men det blev altså lige lidt for voldsomt.

Sponsoreret indhold