Sport2. maj 2024

Conference League-semifinale afbrudt: Tilskuer faldt om med hjertestop

Anden halvleg i opgøret mellem Aston Villa og Olympiakos blev forsinket
Sådan så det ud på skærmen på stadion, da tilskueren faldt om med hjertestop.
Sådan så det ud på skærmen på stadion, da tilskueren faldt om med hjertestop.
 Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Anden halvleg af Conference League-semifinalen mellem Aston Villa og Olympiakos blev forsinket, efter en tilskuer faldt om med hjertestop.

Det skriver Daily Mail.

Mediet skriver, at den pågældende tilskuer faldt om med hjertestop i pausen.

Fans blev bedt om at gøre plads til beredskabet, så tilskueren kunne få behandling så hurtigt som muligt.

Både spillerne fra engelske Aston Villa og græske Olympiakos var i deres omklædningsrum, da tilskueren faldt om med hjertestop.

Daily Mail skriver, at der blev dækket for tilskueren, så beredskabet kunne yde den rette behandling, uden tusindvis af mennesker på stadion kunne følge med i, hvad der skete.

I skrivende stund kender man ikke til tilskuerens tilstand.

Anden halvleg mellem Aston Villa og Olympiakos blev forsinket med få minutter.

Sponsoreret indhold