Claus Elming i voldsomt styrt: Brækket kraveben, ribben og flænge i skulderbladet

LÆS OGSÅ: Afslører: Har sat ring på kærestens finger

Siden 2014 har Claus Elming, 56, været ambassadør for Scleroseforeningen og deres cykelprojekt, Cykelnerven.

Men når Team Ambassadør, bestående af blandt andet Dennis Ritter, Eskild Ebbesen, Klavs Bruun Jørgensen, Peter Tanev og Thomas Castberg i disse dage skal klatre op ad Pyrenæerne, bliver det uden Elming.

For cirka fem uger siden styrtede han nemlig på cyklen og kom voldsomt til skade.

- Jeg var til VM i ishockey i Herning, hvor jeg var vært i fanzonen. Det startede fredag 9. maj. Dagen efter var jeg ude for at trille en tur med Alex Pedersen og Michael Blaudzun og det var skidehyggeligt. Men ude in the middle of nowhere, var der et venstresving med noget grus, og der ryger cyklen simpelthen under mig, siger han til SE og HØR og fortsætter.

- Det var med 10 kilometer i timen, og der lander jeg hårdt ned og lander lige ned på skulderen og brækker kravebenet, brækker to ribben, og får en flænge i skulderbladet, og klapper også hovedet i, men hjelmen tog slaget. Så et godt råd herfra, husk cykelhjelmen.

De to tidligere professionelle cykelryttere overvejede at køre hjem for at hente en bil, så de kunne fragte Claus Elming til supersygehuset, som var 10 kilometer væk.

Men den gode Elming mente, at han godt selv kunne trille de 10 kilometer med en arm på styret.

- Det var ikke den hyggeligste halve time i mit liv, men det eneste, der gik igennem hovedet på mig var, at jeg skulle være vært til VM 15.30. Jeg er på hospitalet 10.30, bliver tjekket, får smertestillende og får taget røntgen, og så stod jeg sgu til VM klokken 15.30.

”Det gør ondt”

Onsdag tager Claus Elmings ambassadørkammerater hul på de hårde dage i de franske bjerge for at støtte det gode formål.

Og den tur gør også mere ondt at misse, end de smerter, som podcastværten i efterhånden flere uger har måtte gå igennem.

- Jeg forsøgte at blive klar til Cykelnerven. Jeg er ambassadør for Scleroseforeningen, og jeg har lige siddet og liket et hav af billeder fra Peter Tanev, Dennis Ritter, Thomas Kastberg og nogle af de ryttere, som jeg har lært at kende gennem årene.

- Det er selvfølgelig med kæmpe ærgrelse, at jeg ikke kommer afsted. De skal op ad Hautacam i dag, og den har jeg kørt en enkelt gang før. Det er et forfærdeligt bjerg, men jeg ville hellere have haft de strabadser end ikke at være med. Jeg er stadig en lille del af det, men jeg ville stadig meget gerne have været i Frankrig. Det er det, der gør ondt.

På lørdag bliver det endelige indsamlingsresultat afsløret, og her håber – og regner – Claus Elming med, at projekt Cykelnerven igen i år samler et tocifret millionbeløb ind.

Hvor tæt var du på at sige ”skidt med smerterne” og tage af sted?

- Jeg var meget tæt på. Jeg gik i gang med at cykeltræne igen for 14 dage siden på kondicyklen, og jeg har også cyklet på en almindelig cykel, men jeg har ikke siddet på raceren endnu.

- Men jeg kunne simpelthen ikke rejse mig op i sadlen. Det gjorde for ondt i skulderen, og det var nok det springende punkt. Og så sover jeg heller ikke ordentligt om aftenen. Når jeg ikke har den fulde førlighed, når jeg står op i sadlen, er det ikke skidegodt, og slet ikke, hvis man ikke har fuld kontrol over sine lemmer på vej nedad.

Rytterne på Cykelnerven kommer dog helt sikkert til at skænke Claus Elming en ekstra tanke, når de har nået toppen af Col de Peyresourde.

- Der er et pandekagehus på toppen, og telefonnummeret til pandekagehuset har jeg som ambassadør givet videre til den ansvarlige i Frankrig, så vedkommende kan ringe og sige: ”I morgen kommer der 250 cykelryttere, der skal have pandekager”.

- Jeg er nødt til at gøre et eller andet, for at de ikke glemmer mig.