Sport5. juni 2024 (opd. 5. september 2024)
Christian Eriksen sikrer dansk sejr
Sikrede 2-1 i testkampen mod Sverige
Af Ritzau

Kampen blev en flot triumf for Christian Eriksen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixDet danske fodboldlandshold er fortsat ubesejret i 2024.
Uden at ramme topniveauet vandt landstræner Kasper Hjulmands mandskab onsdag aften med 2-1 over Jon Dahl Tomassons Sverige i en testkamp i Parken.
Pierre-Emile Højbjerg bragte Danmark i front efter bare et enkelt minuts spil, men Alexander Isak udlignede hurtigt til 1-1 i nabodysten.
I det 86. minut drejede Christian Eriksen sejrsmålet ind fra lang afstand og sikrede en trods alt fortjent sejr, selv om Sverige også havde sin muligheder for at afgøre kampen.