SportI går

Christian Eriksen og Sabrina Kvist Jensen: Fodboldens stærkeste kærlighedshistorie

De har været sammen siden ungdommen, overlevet et livstruende drama og dannet familie i stilhed, og nu har de officielt slået pjalterne sammen
Christian Eriksen og Sabrina Kvist Jensen er angiveligt blevet gift på Odense Rådhus onsdag.
Christian Eriksen og Sabrina Kvist Jensen er angiveligt blevet gift på Odense Rådhus onsdag.
 Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Den er god nok: Christian Eriksen er blevet gift

Christian Eriksen voksede op i Hunderup-kvarteret i Odense og spillede sine første kampe i Middelfart G&BK, før han som teenager blev en del af OB. Hans fodboldtalent bragte ham hurtigt videre til Ajax i Amsterdam, hvor hans tekniske flair og taktiske forståelse blomstrede.

Det blev begyndelsen på en karriere i Europas største ligaer, hvor Tottenham, Inter Milan og Manchester United har været blandt adresserne. Men én person har fulgt ham hele vejen – Sabrina Kvist Jensen.

Ungdomskærester og livsledsagere

De blev kærester i 2012, men havde kendt hinanden længe før det. Dengang boede Sabrina stadig på Fyn og færdiggjorde sin frisøruddannelse, mens Christian tryllede i Ajax.

Da han skiftede til Premier League og bosatte sig i London, flyttede hun med. Siden da har de været uadskillelige – og altid holdt lav profil.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-29/BB-85321_preview.jpg
 Foto: Lars H. Laursen
https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-29/BB-19479_preview.jpg
 Foto: Birger Storm

Sabrina har arbejdet i tøjbranchen og engageret sig i velgørenhed via Fodboldfonden sammen med bl.a. Kasper Schmeichels og Thomas Delaneys koner, men det er bestemt ikke røde løbere og Instagram-fame, hun jagter.

Sammen har parret to børn – en søn, Alfred, født i 2018, og en datter, der kom til verden i december 2020.

De bor i dag i Manchester, hvor Christian siden 2022 har spillet for Manchester United. Familien nærer i den grad om deres privatliv, og ifølge den danske fodboldhelt har forholdet til Sabrina altid givet ham noget meget vigtigt.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-29/SH-20002-1-1_preview.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

– Det har givet mig en form for ro. Det har gjort det, at jeg ved, at jeg har en, som står mig nær. Jeg snakker meget med Sabrina.

– Det er fantastisk og fint, at man kan snakke så meget og så godt med en person. Vi falder rigtigt godt i hak med hinanden, lød det fra Christian Eriksen i et interview med B.T. i 2013.

Dramaet i Parken

Hele Danmark holdt vejret, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop under EM-kampen mod Finland i juni 2021.

Der var mandsopdækning fra holdkammeraterne, så der ikke blev taget billeder  af Eriksen i græsset.
Der var mandsopdækning fra holdkammeraterne, så der ikke blev taget billeder af Eriksen i græsset.
 Foto: Ritzau Scanpix
De danske landsholdsspillere frygtede det værste.
De danske landsholdsspillere frygtede det værste.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sabrina, der sad få meter derfra, løb grædende ned mod banen og blev trøstet af flere af landsholdets spillere - blandt andre Kasper Schmeichel. Hun var nemlig overbevist om, at hun havde mistet sin elskede.

– Min søn Kasper løb over til hende, og jeg talte selvfølgelig med ham i aftes, fortalte den tidligere landsholdskæmpe Peter Schmeichel til BBC Radio 5 dagen efter den uhyggelige hændelse.

Danmarks Kasper Schmeichel og Simon Kjær trøster Sabrine Kvist Jensen imens at Danmarks Christian Eriksen får behandling under kampen mellem Danmark og Finland lødag den 21. juni 2021.
Danmarks Kasper Schmeichel og Simon Kjær trøster Sabrine Kvist Jensen imens at Danmarks Christian Eriksen får behandling under kampen mellem Danmark og Finland lødag den 21. juni 2021.
 Foto: Ritzau Scanpix
Frederik og Mary var også til stede, og den daværende kronprinsesse kunne ikke skjule, hvor chokeret hun var.
Frederik og Mary var også til stede, og den daværende kronprinsesse kunne ikke skjule, hvor chokeret hun var.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-29/20210612-192216-L-1920x1319web.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

– Han gik over for at sige, at Christian trak vejret. Hun troede faktisk, at han var død.

Har støttet ham hele vejen

Det traumatiske øjeblik rystede hele verden – men det styrkede også parrets bånd, og på mirakuløs vis vendte Christian Eriksen tilbage til topfodbold kun måneder senere.

Med en ICD-enhed indopereret i hjertet skiftede han til Brentford, hvor han hurtigt viste storform, før Manchester United hentede ham til Old Trafford.

Og Sabrina har bakket ham op hele vejen. Som han sagde i et interview med DR Sporten i januar 2022:

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-29/20180318_LHL5348_preview.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

– Hvis Sabrina havde sagt: 'Du skal slutte, jeg vil ikke have, at du spiller fodbold mere', så havde det været en helt anden situation og en meget mere ubehagelig situation, end den er.

– Vi har fundet vores fodfæste igen, og hun har det godt med, at jeg tager til træning. Hun stoler på, at jeg kommer hjem igen.

Parret fejrede deres 10-års jubilæum i 2022, og onsdag fik parret officielle papirer på kærligheden, da de blev gift på Odense Rådhus.

Sponsoreret indhold