Sport15. maj 2024

Chok: Cian Uijtdebroeks er færdig i Giro d'Italia

Visma-Lease a Bike-stjernen stiller ikke til start på løbets 11. etape
Cian Uijtdebroeks er færdig i dette års Giro d'Italia. 
Cian Uijtdebroeks er færdig i dette års Giro d'Italia.
 Foto: Luca Bettini/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Verdens bedste er blevet far

Giro d'Italia må vinke farvel til en af løbets helt store stjerner.

Visma-Lease a Bikes Cian Uijtdebroeks er nemlig færdig i løbet, efter i flere dage ikke at have været på toppen.

Det afslører holdet på X.

– Giroen må fortsætte uden feltets største smil. Cian har ikke haft det godt de seneste par dage og følte sig syg efter gårsdagens etape, lyder det blandt andet.

Cian Uijtdebroeks var ellers placeret på en femteplads i klassementet og besad desuden løbets ungdomstrøje.

Med den kedelige nyhed er Visma-Lease a Bike-holdet nu nede på bare fire ryttere.

Tidligere har holdet nemlig måtte vinke farvel til både Robert Gesink, Christophe Laporte og sprinteren Olav Kooij.

Sponsoreret indhold