Cheerleader anholdt: Politi fandt død baby i skab

En fuldstændig forfærdende sag har lagt sig som en tung dyne over University of Kentucky i den amerikanske by Lexington.
En af universitetets populære cheerleadere, 21-årige Laken Snelling, er nemlig blevet anholdt, efter det lokale politi har fundet en død baby i et skab i hendes hjem.
Det skriver blandt andre TMZ.
Mediet beretter, at Snelling blev anholdt søndag og sigtet for usømmelig omgang med lig, at manipulere med bevismateriale og for at skjule fødslen af et spædbarn.

Det forlyder videre, at der er tale om den 21-årige cheerleaders eget barn.
Hun skulle efterfølgende have erkendt det hele.
Ifølge det lokale politi blev det afdøde spædbarn fundet indparket i et håndklæde i en sort affaldssæk liggende i et skab.
En efterforskning er nu i gang med at undersøge, hvordan spædbarnet er død.