Sport6. juni 2024

Cathrine Laudrup-Dufour ser ikke sin far længere: Har grædt millioner af tårer

I et ærligt interview med ALT for damerne fortæller dressurrytteren, at faren cuttede båndet til hende, da hun trådte ud af familiefirmaet for at starte sit eget med Rasmine Laudrup
Cathrine Laudrup-Dufour ser ikke sin far længere. Da dressurrytteren trådte ud af familiefirmaet for at starte sit eget med Rasmine Laudrup-Dufour, valgte faren at droppe al kontakt med datteren.
Cathrine Laudrup-Dufour ser ikke sin far længere. Da dressurrytteren trådte ud af familiefirmaet for at starte sit eget med Rasmine Laudrup-Dufour, valgte faren at droppe al kontakt med datteren.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Se det skønne billede: Dansk landsholdsstjerne er blevet gift

Hun er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde.

Privat danner hun par med Rasmine Laudrup-Dufour, som hun blev hemmeligt gift med i 2021, og så gift igen med i 2023.

Parret driver forretningen med dressurheste på deres gård i Fredensborg, men inden dette var Cathrine Laudrup-Dufour en del af familiefirmaet i Roskilde.

Familiefirmaet valgte hun at træde ud af, da forældrene fortalte, at der ville gå mange år, før hun og Rasmine kunne overtaget ridecenteret i Roskilde.

Beslutningen om at starte sit eget med Rasmine har dog betydet, at hun i dag ikke længere snakker med sin far.

Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.

Bruddet med Cathrines far, som ikke har villet se sin datter siden, kom utrolig meget bag på dressurrytteren.

– Jeg havde da aldrig troet, at min far fra den ene dag til den anden bare kunne skære mig ud af sit liv. Men det er sådan, det er. Og hvis jeg sådan skal være helt ærlig, så mangler jeg ham ikke.

– Det, jeg manglede, var at folde mine vinger ud, og det ved jeg, at jeg aldrig havde fået lov til, hvis jeg ikke for alvor var fløjet fra reden. Jeg kan ikke se, hvordan jeg nogensinde skulle været blevet voksen under min fars stramme greb. Men jeg mangler ham da som far.

Selv håbede Cathrine Laudrup-Dufour, at der ville blive tid til at være far og datter, da hun trådte ud af familiefirmaet.

Indtil da havde de mest været forretningspartneren, og derfor kan hun heller ikke huske, hvornår hendes far sidste havde været der som en far for hende.

Den danske stjerne understreger, at hun har forsøgt at række ud mange gange, og endda inviteret faren til alt.

– Jeg har grædt millioner af tårer over det. I flere år. Men jeg er også nået dertil, hvor jeg ikke kan mere.

Til ALT for damerne fortæller den succesfulde dressurrytter, at hun altid vil være evigt taknemmelig for alt som forældrene har gjort for hende for at blive en succes.

Faren bliver også nævnt som den person, der uden tvivl har haft mest betydning for hende, men siden hun begyndte at bygge sin egen rede med Rasmine Laudrup i Fredensborg, er det kun moren, som hun har kontakt med.

Sponsoreret indhold