Sport6. juni 2023

Casemiros kone afviser rygter om utroskab

Ifølge fodboldfruen har Casemiro ikke haft et forhold med en model ved navn Sinttya Ramos
Casemiros kone tager afstand fra utroskabsrygterne.
Casemiros kone tager afstand fra utroskabsrygterne.
 Foto: Paul Terry/AP/Ritzau Scanpix

- Det er bedst at undersøge dine kilder først.

Sådan lyder ordene fra en rasende Anna Mariana, der er gift med den brasilianske fodboldstjerne Casemiro.

Mediet Leo Dias har nemlig skrevet, at Manchester United-spilleren har haft et forhold med en model ved navn Sinttya Ramos under sit ægteskab.

Mediet hævder, at Casemiro ønskede et forhold uden for sit ægteskab med Anna Mariana, og hans forhold med modellen varede fra 2017 til slutningen af 2022.

Og mediet har også bragt en påstået samtale mellem Casemiro og Sinttya Ramos fra WhatsApp, som kan ses her.

Men Casemiros kone slår nu ned på utroskabsrygterne og mener, at samtalen fra WhatsApp er falsk.

Ifølge The Sun har Anna Mariana nemlig kommenteret på Instagram, at fodboldstjernen ikke har været hende utro.

- Åh mand, virkelig? Det er bedst at undersøge dine kilder først. Jeg kigger mig bare rundt, for jeg ved, at det ikke er ham (Casemiro, red.), har fodboldfruen kommenteret, som mediet har fået et screenshot af.

Leo Dias skriver, at modellen Sinttya Ramos angiveligt arbejdede i en chokoladebutik tilbage i 2017, før Casemiro overbeviste hende om at sige sit job op.

Ifølge hjemmesiden boede modellen i Barcelona, da hun havde et forhold med Casemiro - på daværende tidspunkt spillede han for Real Madrid.

Casemiro har i skrivende stund ikke kommenteret på episoden.

Manchester United-stjernen og Anna Mariana har været gift siden 2014, og sammen har de børnene Sara og Caio.

Sponsoreret indhold