Sport4. februar 2024

Brian Holm afslører hård tid: - Mange blev sure på mig

Det var ikke let at være en af de første fra en betændt generation til at indrømme doping. Det vækkede stærkt følelser hos mange kollegaer
Briam Holm endte som lidt af et udskud i cykelverdenen efter dopingindrømmelsen i 2002. 
Briam Holm endte som lidt af et udskud i cykelverdenen efter dopingindrømmelsen i 2002.
 Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Brian Holm mindes stor indrømmelse: Jeg var årsagen til alt ondt

I 2002 indrømmede Brian Holm at have taget doping.

Det skete få år efter, at Festina-skandalen havde kastet en tung skygge ned over cykelsporten, og der var derfor ikke ligefrem brug for endnu en dopinghistorie.

Den levede den tidligere cykelrytter og sportsdirektør så alligevel i bogen "Smerten, glæden", og det fik tidligere kollegaer til at tænde helt af på den karismatiske dansker.

Det fortæller han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

– Der var mange tidligere kollegaer, der blev rigtig sure på mig, over at jeg havde åbnet for den lem, fortæller han og uddyber:

– Jeg kan godt forstå, at de blev sure, for det var der ingen, der havde brug for på det tidspunkt. Det gavnede ikke nogen efter al den ballade. Da der endelig var ved at komme lidt ro på, så skulle jeg skrive en bog, hvor jeg indrømmede doping.

"Hold jeres kæft"

Selv om Brian Holm godt forstod frustrationerne fra kollegaerne, så gad han ikke finde sig i at blive svinet til.

De skulle ikke tale grimt til og ham, når mange af dem ikke var spor bedre end ham, når det kom til de forbudte stoffer.

– Jeg sagde til de tidligere kollegaer, der var sure på mig, at de skulle holde deres kæft, ellers ville jeg fortælle, hvad jeg vidste om dem. Nu skulle der ro på, og det var jo mig, det gik ud over. De kunne stå og sige, de var rene.

Han havde dog ikke forudset, at han ville ende i så stor en "shitstorm" på grund af få sætninger i en bog.

– Der vidste jeg ikke, hvad der ville ske senere, så jeg endte for en kort tid som lidt af et udskud i cykelsporten.

Du kan lytte til hele podcasten her:

Sponsoreret indhold