Annonce
Sport10 timer siden

Bradley Wiggins blev misbrugt som barn af træner: Nu giver han sin overgrebsmand æren for hans succes

Bradley Wiggins deler nye detaljer i ny bog
Sir Bradley Wiggins blev som teenager udsat for seksuelle overgreb. Nu sætter han flere ord på den traumatiske periode. 
Sir Bradley Wiggins blev som teenager udsat for seksuelle overgreb. Nu sætter han flere ord på den traumatiske periode.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Bradley Wiggins åbner op om seksuelle overgreb: Skete 36 gange

Hjemløshed, kokainmisbrug og seksuelt misbrug. Derouten fra kæmpestjerne til stakkel har været voldsom for den tidligere Tour de France-vinder, Bradley Wiggins.

Alle skandalerne er de seneste år velbeskrevet af hovedpersonen selv, og nu får mange af tingene så endnu en tur i mediemøllen med endnu flere detaljer.

Det gør de i nu 45-årige Wiggins nye bog "The Chain", hvor han blandt andet beretter om forholdet til cykeltræneren Stan Knight, der over en periode på tre år misbrugte ham seksuelt. Det skriver Daily Mail.

Og selvom Wiggins også beskriver nogle af de forfærdelige følger, misbruget har haft, så giver han også sin overgrebsmand æren for en stor del af den succes, han efterfølgende fik.

- Han var den første person nogensinde, der fik mig til at føle, at jeg var noget værd. Den person, der misbrugte mig, var den samme person, der fik mig til at tro på mig selv, lyder det blandt andet i bogen ifølge det britiske medie.

Han tilføjer videre, at træneren gav ham en masse selvtillid. Også selvom et misbrug stod på, fra Wiggins var 13 til 16 år.

Bradley Wiggins endte øverst på Tour de France-podiet i 2012. 
Bradley Wiggins endte øverst på Tour de France-podiet i 2012.
 Foto: Scanpix Denmark

Den tidligere cykelstjerne har tidligere beskrevet, hvordan misbruget skete.

Han har blandt andet fortalt, hvordan træneren gik i bad med ham for at vise, hvordan han vaskede sig ordentligt i skridtet.

Flere andre har har senere stået frem og fortalt om lignende historier om samme træner.

Selvom Wiggins kalder misbruget for ødelæggende, så giver han alligevel Stan Knight æren for, at han blev så god en cykelrytter, som han gjorde.

Wiggins vandt Tour de France i 2012.

Han vandt desuden hele otte OL-medaljer.

Annonce

Sponsoreret indhold