Sport23. august 2024

Blev fyret, mens han sendte live: Jermaine Jenas er fortid på BBC

Den tidligere fodboldspiller er blevet fyret på BBC på grund af påstået upassende opførsel på arbejdspladsen
Fra venstre: Wayne Rooney og Jermaine Jenas.
Fra venstre: Wayne Rooney og Jermaine Jenas.
 Foto: Andrew Yates/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Værter målløse: "Downton Abbey"-stjerne sviner Boris Johnson

Mens Jermaine Jenas var ved at præsentere et tretimers langt program på BBC, kom der en meddelelse, ingen medarbejdere har lyst til at få.

Han blev fyret.

Det skriver news.sky, som også kommer nærmere, hvorfor den tidligere fodboldspiller og nu tidligere radiovært blev fyret.

Det handler ifølge mediet om, at han angiveligt har haft en upassende opførsel på sin nu tidligere arbejdsplads.

Og det er ikke bare én rolle, han er blevet opsagt i.

Faktisk var han en fast del af programmerne ”Match Of The Day”, ”Match Of The Day 2” og ”Radio 5 Live” – alle er han blevet fyret fra.

Jenas er ikke just glad for pludselig at være uden arbejde, og han har udtalt følgende om fyringen:

- Jeg kan ikke rigtig tale om det. Jeg bliver nødt til at lade advokaterne gøre deres arbejde. Der er to sider af sagen. Det er alt, jeg kan sige.

Angiveligt rystede Jenas, mens han udtalte førnævnte.

Nu skal sagen kigges igennem af advokater, og hvor den ender, står hen i det uvisse.

BBC har udtalt, at der er kommet flere sager på baggrund af Jermaine Jenas' opførsel, efter fyringen så dagens lys.

Sponsoreret indhold