Sport21. september 2024

Bjørk Nørremark forklarer: Derfor "mangler" hun en hånd

Den danske PL-stjerne har kun én hånd. Nu fortæller nu årsagen
Her fortæller Bjørk mere om, hvordan det er at mangle en hånd.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Bjørk Nørremark afslører ny kæreste: Skete i Paris

Bjørk Nørremark fik hele Danmark ud på kanten af stolen, da hun i sommer vandt bronze i længdespring ved de Paralympiske Lege i Paris.

Årsagen til, at hun konkurrerer ved de Paralympiske Lege, er, at hun ingen hånd har på sin venstre arm.

Der er dog intet dramatisk i det.

– Jeg er født uden min venstre hånd. Jeg er tvilling, og jeg tror, at nogle gange kan der være lidt mindre plads i maven. Jeg har hørt det som noget med en livmodertråd, der gjorde, at min hånd ikke udviklede sig, fortæller hun i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

Hun kalder selv enden af sin venstre arm for "tutten".

Noget, hendes forældre tidligt fik indført, og generelt har PL-stjernen aldrig følt, at hun "manglede" en hånd.

For hun har jo aldrig haft den.

– Lægerne kaldte det for en tidlig arbejdsskade, smiler hun og tilføjer:

– Det har dog aldrig været en begrænsning i mit liv.

Bjørk Nørremark fortæller desuden, at hun ikke kun kom hjem fra Paris med en flot medalje.

Hun kom også hjem med en kæreste.

Sponsoreret indhold