Sport19. juli 2023

Besynderligt uheld: Tyson Furys datter hastet til hospitalet

Boksestjernens datter Venezuela Fury måtte en tur forbi hospitalet efter et noget bizart uheld
Tyson Fury måtte sende datteren en tur på hospitalet efter et uheld med en ring. 
Tyson Fury måtte sende datteren en tur på hospitalet efter et uheld med en ring.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han har formentlig selv været nødt til at kigge forbi et hospital en gang eller to efter skader i bokseringen.

Det er dog næppe hverdagskost for Tyson Fury at måtte sende sine børn dertil.

Natten til onsdag var dog en alligevel en undtagelse, for her måtte Furys datter, 13-årige Venezuela Fury, en tur på hospitalet – og det efter et ret så bizart uheld.

Boksestjernens datter havde nemlig fået sat en ring på en forkert finger, hvilket resulterede i, at den sad alt for stramt, og fingeren derfor hævede voldsomt op.

Det afslører Furys kone, Paris Fury, på Instagram, hvor hun har lagt et billede op af den noget slukørede datter på hospitalsgangen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-19/microsoftteams-image-94.png
Tyson Furys datter, Venezuela Fury, måtte forbi hospitalet efter at have fået en ring på den gale finger.
 Foto: Instagram

'Glæden ved at have børn. Klokken tre om natten på akutafdelingen, fordi Venezuela havde puttet ringen på den forkerte finger,' skriver hun til billedet, der også viser den hævede finger.

Paris Fury er efterfølgende ikke fulgt op med en opdatering på datterens helbred, men hun havde dog, ifølge hendes Instagram, tid og overskud til en tiltrængt kaffe morgenen efter.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-19/fury-2.jpg
Paris Fury havde brug for lidt kaffe til at klare dagen efter en nat på hospitalet med datteren Venezuela.
 Foto: Instagram

Venezuela Fury er en del af en stor Fury-familie. Tyson og Paris har nemlig hele seks børn sammen. Tre drenge og tre piger.

Parret blev gift tilbage i 2008.

Sponsoreret indhold