Sport24. juli 2024

Benjamin Pavard skal giftes: – Hun sagde ja!

Endnu en fodboldstjerne har været på knæ i sommerpausen. Og heldigvis fik Pavard et ”ja” fra Kleofina Pnishi
Der er god grund til, at smilet er ekstra stort hos Benjamin Pavard for tiden. Den franske højreback er nemlig blevet forlovet med kæresten Kleofina Pnishi.
Der er god grund til, at smilet er ekstra stort hos Benjamin Pavard for tiden. Den franske højreback er nemlig blevet forlovet med kæresten Kleofina Pnishi.
 Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Trods alvorlig sygdom: Gør comeback til OL

Sommeren er højsæson for bryllupper og forlovelser i fodboldens verden.

Og nu kan endnu en stjerne tilføjes til listen.

28-årige Benjamin Pavard er nemlig blevet forlovet med kæresten Kleofina Pnishi.

Det afslører franskmanden på Instagram.

– Hun sagde ja!

Højrebacken har i den grad også gjort noget ud af den store aften, hvor spørgsmålet skulle stilles.

På opslaget er det til at se, at Pavard gik på knæ nede på stranden, hvor han havde fået drysset hvide roser ud over sandet, ligesom han også har sørget for buketter af hvide roser, samt lidt stearinlys.

Flere af Pavards nuværende og tidligere holdkammerater på både klub- og landsplan har også været en tur i kommentarsporet for at lykønske parret.

Model og influencer Kleofina Pnishi er tidligere Miss Provence og Miss France-deltager.

Hun har også gjort sig som skuespiller, men her har hun ikke haft lige så stor succes som karrieren som influencer.

Benjamin Pavard har siden 2023 tørnet ud for italienske Inter.

Franskmanden med 54 landskampe har dog ikke haft stor succes på landsholdet de seneste år, da han primært gør sig som reserve for Jules Kounde på højrebacken.

Sponsoreret indhold