SportI går (opd. I går)

Bekræfter: FC København har købt Dominik Sarapata

FC København har købt den midtbanespilleren Dominik Sarapata, som skifter fra polske Górnik Zabrze

FC København har været på rov efter nyt, ungt blod til midtbanen.

Den københavnske fodboldklub har købt 17-årige Dominik Sarapata fra polske Gornik Zabrze.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside.

Den unge midtbanespiller bed sig i foråret fast i startopstillingen på Górnik Zabrze-holdet, der spiller i den bedste polske række.

- Han har allerede bevist sig på seniorniveau i Polen, hvor han har fået masser af spilletid i en ung alder. Han er en intelligent og arbejdsom midtbanespiller med et godt drive med bolden og en modenhed, man sjældent ser hos en 17-årig, siger FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

Gornik Zabrze og Sarapata sluttede midt i rækken i den netop overståede sæson.

- Det er en ung mand, som er meget dedikeret omkring sin fodbold. Men det er også en ung mand, som skal have tid og ro til at tage sine næste skridt i FCK, siger cheftræner Jacob Neestrup.

- En spiller, som vi tror på, kan hjælpe os allerede på den korte bane, men som samtidig har et stort potentiale for fremtiden.

Sarapata bliver fra første dag en fast del af førsteholdstruppen, når de forsvarende danske mestre fra FCK søndag samles efter sommerferien.

Sponsoreret indhold