Sport15. januar 2024

Bare otte uger efter fødsel: Isabelle Gulldén er tilbage på banen

Den svenske håndboldstjerne er i kamp igen efter at være blevet mor i november
Isabella Gulldén blev mor for anden gang i november. Nu er hun tilbage på banen.
Isabella Gulldén blev mor for anden gang i november. Nu er hun tilbage på banen.
 Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kristina "Mulle" Kristiansen afslører: Er blevet mor igen

Den 21 november var en stor dag for Isabelle Gulldén.

Her blev hun mor til sit andet barn.

Nu, bare otte uger efter fødslen, er hun tilbage på banen. Det skete søndag, da hun igen var i aktion for sit klubhold LUGI i den svenske liga.

– Det var sjovt at være tilbage på banen og føle kampstemningen igen, men det går langsomt. Kroppen har svært ved at følge med. Jeg var bange for, at mine shorts ikke ville passe, for de er ret små, sagde hun med et grin til Aftonbladet efter kampen.

Gulldén havde inden søndag ikke spillet marts, og graviditeten har da også haft stor betydning for kampformen.

– Jeg blev nødt til at fortælle pigerne, at jeg gør alt, hvad jeg kan, men at det ikke går særlig hurtigt lige nu. Det er ret frustrerende, men det skal nok blive fint, tilføjer hun.

Den tidligere svenske landsholdsspiller er nu mor til to sønner. En på fire år og så altså den lille nye, der kom til verden i november.

Hun danner par med Linus Gulldén (tidligere Linus Persson), der også har spillet håndbold.

Han har blandt andet spillet i danske BSH.

Sponsoreret indhold