Sport20. november 2023

Barcelona bekræfter: Gavi har overrevet korsbåndet

Barcelona må det næste stykke tid undvære Gavi, da han blev korsbåndsskadet i Spaniens kamp mod Georgien.
Gavi måtte lade sig udskifte efter 26 minutter i Spaniens kamp mod Georgien på grund af en knæskade. 
Gavi måtte lade sig udskifte efter 26 minutter i Spaniens kamp mod Georgien på grund af en knæskade.
 Foto: Cesar Manso/Ritzau Scanpix

Det så ikke godt ud, da stortalentet Gavi lod sig udskifte i Spaniens EM-kvalifikationskamp mod Georgien søndag aften.

Den 19-årige FC Barcelona-spiller humpede af banen og holdt sig til højre knæ.

Nu bekræfter Barcelona på sin hjemmeside, at Gavi er blevet slemt skadet.

Klubben skriver, at han har overrevet sit korsbånd i højre knæ. Derudover er menisken i knæet også blevet beskadiget.

De kommende dage vil Gavi gennemgå operationer, og Barcelona vil derefter give en ny opdatering på skaden.

Barcelona må højst sandsynlig undvære Gavi i en længere periode, da korsbåndsskader ofte tager adskillige måneder at komme sig over.

Det er uvist, om den unge profil kan nå at få en rolle på Spaniens landshold til sommerens EM-slutrunde.

Sponsoreret indhold