Sport30. januar 2023

Babylykke i Pytlick-familien: Hun fødte midt under VM

Det er ikke kun den historiske sejr, der fejres i Simon Pytlicks familie
Simon Pytlick og Jan Pytlick
Den tidligere håndboldlandstræner for kvinderne Jan Pytlick har meget at være stolt over for tiden.
 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mens brormand løb rundt på banen og var med til at sikre Danmark en historisk sejr med herrelandsholdet i håndbold, så skrev Camilla Pytlick - Simon Pytlicks søster - historie i Pytlick-familien.

Der er nemlig ikke bare kommet en ekstra medalje i familien.

Den 19. Januar bød Camilla Pytlick nemlig nyt guld velkommen i familien. Her kom sønnen Oskar nemlig til verden. Og han nåede dermed at “opleve” onkels kæmpe triumf på håndboldbanen.

Camilla Bogetoft Pytlick og Simon Pytlick er børn af kvindelandsholdets tidligere træner Jan Pytlick, og mon ikke han er ved at revne af stolthed over de store ting, der er at fejre i familien.

Det er første gang, at Jan Pytlick og hans hustru Berit Bogetoft bliver bedsteforældre, men det altså også første gang, at de kan kalde sig forældre til en verdensmester.

Simon Pytlick og resten af herrelandsholdet kommer til at mærke kærligheden, når de mandag skal fejres på Rådhuspladsen i København.

Sponsoreret indhold