Sport22. august 2023

Atletikstjernen Sha'Carri Richardsons tragiske fortid: Forsøgte selvmord

Den forældreløse supersprinter forsøgte at tage sit eget liv. Nu er hun verdens hurtigste kvinde
Amerikaneren er verdens hurtigste mod alle odds. 
Amerikaneren er verdens hurtigste mod alle odds.
 Foto: Marcus Brandt/picture-alliance/d

23-årige Sha'Carri Richardson er blevet kaldt en sensation - nu har hun bevis på, at det er det, hun er.

Ingen kunne hamle op med amerikaneren, da hun mandag aften i Budapest spurtede forbi konkurrenterne og kom først over målstregen i tiden 10,65 sekunder, hvilket er ny rekord ved VM. Det var samtidig den femtehurtigste tid for en kvinde nogensinde på 100 meter-distancen.

Richardson vandt med hele syv hundrededele ned til nummer to, jamaicanske Shericka Jackson, der sammen med landsmanden Shelly-Ann Fraser-Pryce var favoritter til titlen.

- Jeg følte, at jeg gennemførte et fantastisk løb uden egentlig at vide, hvor de andre kvinder var. Jeg var alene i min egen verden, og sådan har det ærligt talt været hele mit liv, siger hun ifølge Reuters.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-22/22149264355346-1920x2601we.jpg
Sha'Carri Richardson er nem at kende på sine lange negle, parykker og tatoveringer. Stærkt inspireret af idolet og OL-sølvvinderen Florence Griffith-Joyner. Hun ændrer sit udseende efter sin sindstilstand, forklarer Richardson.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Testet positiv

Og der har været god grund til at føle sig alene. Richardsons vej til verdensmester har ikke været uden forhindringer.

I 2021 blev den Dallas-fødte atlets liv vendt på hovedet blot måneder inden OL i Japan.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Richardson, der blev var udråbt til "guldmedaljefavorit" i kvindernes 100 meter, fejlede en stoftest, der diskvalificerede hende fra at konkurrere i de olympiske lege. Men der var ikke tale om doping.

Forklaringen skulle findes i, at den dengang 21-årige havde benyttet canabis til at håndtere sin biologiske mors død.

En nyhed, der kom fuldstændig bag på sprinteren. I en udtalelse til NBC's Today-show forklarede Richardson, at en reporter fortalte hende om sin biologiske mors død et par dage før kvalifikationen til OL begyndte.

- At høre den information komme fra en fuldstændig fremmed, det var helt sikkert angstprovokerende. Det var bestemt chokerende.

- Jeg bebrejder ham ikke overhovedet, han gjorde bare sit arbejde, men det satte mig i en sindstilstand af følelsesmæssig panik, fortalte hun.

Efter nyheden om hendes suspendering og udelukkelsen fra at konkurrere ved OL i Tokyo, undskyldte Richardson. - Jeg undskylder for det faktum, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle kontrollere mine følelser eller håndtere mine følelser i det tidsrum.

Årsagen til moderens død er ikke blevet offentliggjort.

Mentale problemer og selvmordsforsøg

Richardson blev opfostret af sin bedstemor og tante. Men trods moderen aldrig havde spillet en hovedrolle i Sha'Carris liv, tog hendes død hårdt på superstjernen.

- Hun skulle være min verden, og pludselig var hun væk. Jeg blev ved med at spørge mig selv: "Hvorfor er jeg så her?" Det tog mig virkelig til et meget mørkt sted... og jeg forsøgte at begå selvmord, afslører hun.

Den nationale mester delte også, at hun var tæt på at forsøge selvmord i gymnasiet på grund af at hun følte sig fuldstændig alene.

Atletikken blev redningen

Atletikken gav amerikaneren en tiltrængt pusterum i en til tider tumultarisk opvækst. Den unge stjerne blev inspireret af at se medaljerne vundet af tanten, skolesprintstjernen Shayaria Richardson.

Med støtte fra familien overkom den plagede teenager sin hårde skæbne. I 2019 vandt hun NCAA Division I Women's Outdoor Atletikmesterskaber på favortidistancen 100 m. Samme år blev hun professionel og skrev kontrakt med Nike.

Selvom OL-suspensionen i 2021 efterlod en ridse i lakken i den unge amerikaners renommé, har hun brugt oplevelsen til at komme stærkere ud på den anden side.

- Dette er kun ét OL. Jeg er meget ung. I modsætning til de fleste har jeg masser af kampgejst tilbage i mig, og jeg har masser af talent, der bakker mig op, fordi alt, hvad jeg laver, kommer fra mig naturligt, fortalte Richardson i 2021.

Og mon ikke den unge amerikaner kommer til at bruge VM-titlen, som brænde på bålet (og den olympiske flamme) mange år fremover.

- Jeg er her, jeg fortalte jer det, sagde hun lige efter sejren. - Jeg er ikke tilbage, jeg er bedre!

Sponsoreret indhold