Sport16. maj 2024

Armin Gigovic i vildt skifte: Vælger det bosniske landshold

FCM-profilen fravælger det svenske landshold for i stedet at tørne ud for det bosniske
FC Midtjyllands Armin Gigovic har valgt at stille sig til rådighed for det bosniske landshold i fremtiden. 
FC Midtjyllands Armin Gigovic har valgt at stille sig til rådighed for det bosniske landshold i fremtiden.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Jon Dahl Tomasson har nu fået en spiller færre, han kan udtage til sit svenske landshold.

FC Midtjylland-spilleren Armin Gigovic har nemlig fravalgt vores naboer i nord.

Det bekræfter fodboldforbundet på sin hjemmeside.

– Vi har haft samtaler undervejs, og vi respekterer hans valg, siger Jon Dahl om beslutningen.

Valget skal måske ses mere som et tilvalg end et fravalg.

FCM-spilleren har nemlig givet udtryk for, at han ynder at stille op for det bosniske landshold i stedet.

Det er kun blevet til to A-landskampe for Sverige.

Sponsoreret indhold