Sport15. august 2023

Anthon Charmig efter sejr til Uno-X: Det skal fejres

Der er liv og glade dage på det norsk-danske cykelhold Uno-X. De kunne nemlig tage sejren på 1. etape af PostNord Danmark Rundt, og det skal fejres fortæller Anthon Charmig
Anthon Charmig og resten af Uno-X-mandskabet skal fejre etapesejren til norske Søren Wærenskjold.
Anthon Charmig og resten af Uno-X-mandskabet skal fejre etapesejren til norske Søren Wærenskjold.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Norske Søren Wærenskjold tog fusen på alle, da kørte alene hjem foran et jagtende felt af favoritter på 1. etape af PostNord Danmark Rundt i og omkring Aalborg.

Og sejren er noget, der glæder nordmandens danske holdkammerat på det dansk-norske cykelhold Uno-X Anthon Charmig.

– Der er god stemning, og vi er glade, så selvfølgelig skal det fejres, fortæller den 25-årige dansker til SE og HØR, der udover en etapesejr til holdet også kan fejre, at han har skrevet kontrakt med WorldTour-holdet Astana.

– Men vi er også klar på resten af løbet, og vi tror, at vi kan gøre det igen i morgen, så vi skal også hjem og slappe af og restituere, og så er vi klar igen, fortsætter Charmig.

Selv kom han ind i favoritgruppen lige bag holdkammeraten Wærenskjold efter 170 kilometer, der bød på næsten al slags vejr.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-15/_wen7885.jpg
Anthon Charmig kan være godt tilfreds med både etapesejr til holdkammeraten Sren Wærenskjold og en WorldTour-kontrakt med Astana.
 Foto: Kaspar Wenstrup

– Det blev lidt hektisk, da det begyndte at regne voldsomt. Det blev meget vådt derude, og så kender vi omgangen fra DM. Det er bare hårdt cykelløb med stejle bakker og smalle veje, siger Anthon Charmig, der havde noget at skyde med ude på ruten.

– Jeg følte mig godt kørende ude på bakkerne og holdt mig til Matias Skjelmose og Søren Kragh, når de rykkede.

– Jeg regner med at holde mig til i det samlede klassement, og så ser jeg jo frem til Vejle-etapen. Det er en af mine favoritløb, slutter den glade Uno-X-rytter af.

Onsdag skal rytterne ud på endnu en hård etape fra Kjellerup til Silkeborg.

PostNord Danmark Rundt slutter lørdag med en enkeltstart i Helsingør.

Sponsoreret indhold