Sport6. januar 2023

Anne Mette Hansen er færdig i storklubben Györ: Fransk eventyr venter

Den danske landsholdsspiller siger efter seks år farvel til den ungarske storklub
Anne Mette Hansen og Györ forlænger ikke kontrakten.
Anne Mette Hansen og Györ forlænger ikke kontrakten.
 Foto: Ritzau Scanpix

To gange var hun med til at vinde det ypperste på klubplan.

Nemlig Champions League.

Snakker man om den største håndboldklub på kvindeplan, vil de fleste nævne Györ.

Her er flere af de absolut største profiler samlet, og nogle af de største danske profiler er også at finde i klubben.

Men efter denne sæson forsvinder en af dem.

Anne Mette Hansen og den ungarske storklub har nemlig valgt ikke at forlænge kontrakten. Derfor venter der nu et nyt eventyr for venstre backen.

Hun skifter i stedet til de franske mestre Metz, hvor hun bliver holdkammerat med to andre danskere – nemlig Louise Burgaard og Kristina Jørgensen.

Det bekræfter bekræfter spilleren over for SE og HØR.

- Metz er en mega spændende klub, og de spiller i en virkelig stærk liga. De er enormt ambitiøse, og det er jeg også selv, så jeg er helt sikker på, at det er et godt match, fortæller Anne Mette Hansen.

Klubben bekræfter også skiftet.

Det sker via deres Instagram-profil.

Anne Mette Hansen har fået stor hæder i sin snart tidligere klub, og hun har de seneste sæsoner været anfører i stjerneklubben.

Men alligevel er det nu et overstået kapitel for den danske spiller.

Anne Mette Hansen havde i slutningen af 2022 stor andel i den danske EM-sølvmedalje.

Og fra sommeren 2023 skal hun forsøge at føre Metz til tops.

Sponsoreret indhold