Annonce
Sport10. oktober 2025

Anne-Marie Rindom kan føde når som helst: Ikke en dans på roser

OL-stjernen har termin om ganske få dage, men hun har det efter omstændighederne godt
Anne-Marie Rindom har termin lige rundt om hjørnet. 
Anne-Marie Rindom har termin lige rundt om hjørnet.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Her er Anne-Marie Rindoms private kærlighed

Det kan nærmest ske, som denne artikel skrives.

Der er nemlig kun en uges tid til, at 34-årige Anne-Marie Rindom har termin.

Lige rundt om hjørnet bliver sejlsportstjernen og hendes kæreste Ryan Palk forældre for første gang.

Alligevel tog OL-guldvinderen sig tid til en snak over en mikrofon med SE og HØR.

Det foregik i podcasten "Af Banen", hvor Rindom blandt andet fortæller om, hvordan det går her kort tid før termin.

- Jeg har været rigtig heldig. Jeg har to og en halv uge (tidspunkt fra podcastoptagelsen, red,) til termin og kan stadig træne og gøre andre ting, indleder hun.

Billeder til podcast med Anne Marie Rindom
Sådan ser Anne-Marie Rindom ud her kort tid før, det hele går løs.
 Foto: Jesper Sunesen

Det er heller ikke (endnu) blevet til voldsomme smerter eller kvalme, men selvom det nok er de færreste vortende mødre, der kaster sig ud i heftige træninger kort før en fødsel, så er det ikke altid nemt at være højgravid.

- Det skal siges, at det ikke er en dans på roser, for det er også hårdt at være gravid, og man vejer også en del mere. Man kan godt mærke, at kroppen er belastet, men jeg synes faktisk, det er okay, og det har det faktisk været gennem hele min graviditet, så det er dejligt.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-09/20251002_JSU0405.jpg
Der er ikke styr på alt til babyhjemmet endnu - men det tager Anne-Marie Rindom ganske roligt.
 Foto: Jesper Sunesen

Selvom Rindom og kæresten Ryan, der sammen bor i både Aarhus og Australien, ikke har fået helt styr på alt derhjemme, til når den lille kommer endnu, så kan de slet ikke vente.

- Nu glæder jeg mig også til at møde den lille, tilføjer hun.

Du kan lytte til hele podcasten herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold