Anne-Marie Rindom har købt hus i Australien: Et sikkert sted at vokse op for børn

LÆS OGSÅ: Stopper Anne-Marie Rindom, nu hvor hun er gravid?
Sejlsportsstjerne, kommende mor og "forræder" Anne-Marie Rindom, 34, kunne tilbage i august fortælle til Ekstra Bladet, at hun sammen med sin kæreste, Ryan Palk, havde købt hus i et af Australiens dyreste områder.
Nemlig i Noosa på den australske østkyst. Et kendisparadis, hvor blandt andet prins Harry og Justin Bieber har holdt ferie.
I et interview med B.T. fortæller Anne-Marie Rindom, at parret i skrivende stund har arbejdshandskerne på i det dyre hus.
- Vi har købt et hus, som vi er ved at renovere. Så kan vi få en base i Noosa, hvor min kæreste er fra. Det er simpelthen ét af de bedste steder at bo i Australien, lyder det fra sejlsportsstjernen, der tilføjer, at parret vil have base i både Danmark og Australien.
Anne-Marie Rindom fortæller videre, at stedet er sikkert at vokse op for børn. Hun kalder det "et paradis på Jorden".
Den danske sejlsportsstjerne er i øjeblikket gravid og venter sit første barn med australske Ryan Palk.
Anne-Marie Rindom sejlede en sølvmedalje hjem ved OL i Paris sidste år. Derudover har hun guld- og bronzemedaljer fra de Olympiske Lege hængende derhjemme.
Anne-Marie Rindom har derudover også opnået den store ære at blive kåret som verdens bedste sejler på tværs af bådtyper af World Sailing.
De danskere, der ikke kender hende fra præstationerne i vandet, har måske set hende i tv-programmet "Forræder", hvor hun nåede hele vejen til finalen.
Du kan læse mere om hendes oplevelse i tv-programmet lige HER.