Sport30. august 2024 (opd. 30. august 2024)

Anja Händén gik viralt: Løj om hajangreb

Den svenske PL-stjerne fik masser af opmærksomhed efter den vilde og helt usande historie
Anja Händén er med ved PL. 
Anja Händén er med ved PL.
 Foto: Christine Olssontt/TT/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Stor lykke: Skal være far

De paralympiske lege er skudt i gang, og med i bordtennisturneringen er svenske Anja Händén.

Den 20-årige bordtennisspiller, der mangler den ene hånd, er allerede inden turneringen blevet lidt af et hit på sociale medier.

Det skyldes dog ikke hendes evner med et bat i hånden, men en brutal historie om, hvordan hun mistede hånden. I en video på TikTok har hun nemlig fortalt omverdenen om, hvordan den manglende hånd skyldes et hajangreb på en ferie i Mexico. En video, der fik millioner til at kigge forbi hendes profil.

Problemet? Den historie passer slet ikke.

– Det var egentlig min veninde, der sagde til mig, jeg skulle sige, jeg var blevet bidt af en haj, fortæller hun til SVT.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-29/Anja-Handen.JPG
Anja Händén er født med én hånd.
 Foto: TikTok

I virkeligheden er Händén født med kun den ene hånd.

Hun har slet ikke været oppe at bokse med en haj i Mexico eller noget andet sted.

Til gengæld er mange af de nye følgere blevet trods den makabre løgn. De kan, ifølge hende selv, rigtig godt lide at følge med i hendes liv.

I dagligdagen deler hun i stedet masser af video, hvor hun viser, hvordan hendes liv er med kun én hånd.

Under PL skal hun så forsøge at vinde en medalje med hjem til Sverige.

Sponsoreret indhold