Sport4. juli 2022
Andreas Christensen får fire år i Barcelona
Så er det officielt: Andreas Christensen er nu FC Barcelona-spiller
Andreas Christensen får fire år i Barcelona.
Foto: Thomas Laursen Fodboldspilleren Andreas Christensen skifter til FC Barcelona på en aftale frem til sommeren 2026.
Det oplyser den spanske storklub mandag på sin hjemmeside.
Den danske landsholdsspiller havde denne sommer kontraktudløb i Chelsea, og derfor skifter han til Barcelona på en fri transfer.
På torsdag bliver Andreas Christensen officielt præsenteret som ny spiller i Barcelona, meddeler klubben.
Her vil den 26-årige dansker klokken 12.00 lokal tid officielt signere kontrakten, inden han bliver vist frem på træningsanlægget.
Andreas Christensen beskrives af Barcelona som en fysisk stærk midterforsvarer med gode evner i luften. Hans tekniske evner med fødderne betyder, at han vil passe perfekt ind i bagkæden, lyder det videre.
Opdateres …