Sport22. april 2024

Andrea Pirlo og holdet i problemer: Ramt af madforgiftning

Sampdoria-træneren og flere af holdets spillere blev ramt efter et besøg på en fiskerestaurant
Andrea Pirlo kæmpede i weekenden med en grim madforgiftning. 
Andrea Pirlo kæmpede i weekenden med en grim madforgiftning.
 Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fodboldtalent og model lover evig kærlighed i kontrakt

Fisk er lækkert. Frisk fisk er rigtig lækkert. Frisk fisk fra en lokal fiskerestaurant er virkelig lækkert.

Hvis denne fisk derimod kaster en modbydelig omgang madforgiftning af sig, så bliver det hele knap så lækkert.

Det skete i weekenden for det italienske fodboldikon Andrea Pirlo og flere spillere hans mandskab, Sampdoria. Det fortæller han selv på et pressemøde i forbindelse med lokalopgøret mod Spezia.

Ifølge Football Italia var Sampdoria-træneren og resten af truppen sammen ude og spise på en lokal fiskerestaurant dagen inden opgøret, hvilket resulterede i, at Pirlo selv samt flere af spillerne efterfølgende kæmpede med voldsomme maveproblemer.

Hele fire spillere var derfor slet ikke i stand til at spille, imens en femte måtte starte på bænken trods en tiltænkt plads i startopstillingen.

Trods den skidte optakt til kampen, fik Pirlo og Sampdoria alligevel kæmpet et 0-0-resultat hjem.

Det betyder, at holdet nu er placeret som nummer otte i Serie B. Dog fortsat med muligheden for oprykning.

Sponsoreret indhold