Sport12. april 2024

Anders Besseberg blev bestukket med prostituerede

Den norske skiskydningspræsident skal godt tre år i fængsel for grov korruption fra sin tid som IBU-præsident
Anders Besseberg modtog både gaver og prositutionsbesøg gennem en årrække, da han var det internationale overhoved inden for skiskydning.
Anders Besseberg modtog både gaver og prositutionsbesøg gennem en årrække, da han var det internationale overhoved inden for skiskydning.
 Foto: Lee Jin-Man/AP/Ritzau Scanpix

En domstol i Norge kendte fredag den tidligere præsident for Den Internationale Skiskydningsunion (IBU) Anders Besseberg skyldig i næsten alle tiltalepunkter i en sag om grov korruption.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den nu 78-årige tidligere IBU-præsident blev ved retten idømt tre år og en måneds fængsel.

- Den tiltalte har udvist manglende forståelse for sin rolle og mangel på selvindsigt, lød det fra dommeren.

Fra 2009 til 2018, hvor Besseberg var præsident for IBU, modtog han ifølge kendelsen blandt andet flere dyre ure, ydelser fra prostituerede, luksusjagtture og leasingbil som bestikkelse.

Selv hævdede den tidligere IBU-chef allerede ved et retsmøde tilbage i februar, at ingen af de omtalte gaver var bestikkelse.

Den udlægning købte hverken dommer eller jury dog.

Besseberg havde tidligere indrømmet over for østrigsk politi, at han havde været sammen med prostituerede. Siden trak han dog sin tilståelse tilbage.

Sponsoreret indhold