Sport25. april 2024

Anderlecht i sorg: Fan død efter kollaps under fodboldkamp

En fan kollapsede i første halvleg i kampen mellem Anderlecht og Cercle Brugge. Nu melder danskerklubben ud på deres hjemmeside, at fodboldfanen er gået bort
Anders Dreyer leverede både et mål og en assist, og Dolberg noterede også en assist i Anderlechts 3-0 sejr over Cercle Brugge. Fodbolden virkede dog kort efter slutfløjt ligegyldig, da en fodboldfan mistede livet, efter han kollapsede i første halvleg.
Anders Dreyer leverede både et mål og en assist, og Dolberg noterede også en assist i Anderlechts 3-0 sejr over Cercle Brugge. Fodbolden virkede dog kort efter slutfløjt ligegyldig, da en fodboldfan mistede livet, efter han kollapsede i første halvleg.
 Foto: Laurie Dieffembacq/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Markéta Vondroušová afslører skilsmisse og død

Onsdag aften vandt Kasper Schmeichel, Thomas Delaney, Kasper Dolberg, Anders Dreyer og resten af Anderlecht med 3-0 over Cercle Brugge.

Selv om sejren betyder, at danskerklubben stadig er på førstepladsen i den belgiske Jupiler League, er sejren dagen efter fuldstændig ligegyldig.

For med et er fodbolden kommet i anden række i Belgien.

I første halvleg kollapsede en fan på tribunen.

Det skriver Anderlecht på sin hjemmeside.

- Manden blev straks genoplivet af lægepersonalet på stedet og blev kørt på hospitalet.

Men kort efter slutfløjtet modtog danskerklubben en tragisk nyhed.

- Kort efter kampen modtog vi nyheden om, at fanen var død på hospitalet.

- RSC Anderlecht er i dyb sorg. Vores tanker er med familien og bekendte af den afdøde fan.

Det er desværre ikke første gang en fodboldfan mister livet i forbindelse med en fodboldkamp.

I oktober sidste år var det dog i forbindelse med en landskamp mellem Belgien og Sverige, at to svenske fans mistede livet i et skudangreb i Bruxelles.

Sponsoreret indhold